Kompostérbar emballage

Læs mere om, hvordan vi sender vores varer ud med omtanke for miljøet.

Komposterbare forsendelseposer hos NorthOrganic

Hos NorthOrganic har vi tidligere fravalgt plastposer i forsendelsen. Vi har i stedet sendt ud i papæsker, som har mange fordele. Dels er varen er bedre beskyttet og æsken kan hurtigt nedbrydes/genbruges. Der er dog også ulemper; Ofte er der spildplads i æsken, da varerne ikke nødvendigivs udnytter æskens størrelse. I sidste ende betyder det postbiler, der er fyldt med æsker, hvor der potentielt er meget uudnyttet plads. I princippet kan det, groft sagt, betyde halvtomme biler. I forhold til miljøet vil det udlede mindre Co2, at en lastbil, der kører fra A til B er fyldt optimalt, da det vil betyde færre kørsler for at fragte den samme mængde varer.

Derfor er vi ekstra glade for at vi nu kan tilbyde forsendelse i kompostérbare plastposer fra det danske startup Compackable. Det betyder, at vi ved pakkebordet kan tage stilling til, hvorvidt der skal bruges poser eller papæsker. Kommer din vare i en skrøbelig emballage, sender vi i en papæske der beskytter varen. Ved varer uden skrøbelig emballage, eks. strømper, løst t-shirts, etc., vælger vi den komposterbare plastpose, da det giver mening i forhold til udnyttelse af pladsen.

 

Med andre ord, tager vi stilling til, hvilken løsning der er bedst for både dig og miljøet.

De komposterbare poser er godkendt med følgende certificeringer:

OK compost HOME S0563
EN 13432:2000
REACH (SVCH)

Du kan læse mere om de kompostérbare poser lige her

 

 

Bemærk at vi hos NorthOrganic benytter os af cookies. Det gør vi for at sikre dig en bedre oplevelse på hjemmesiden, se statistikker og gøre vores marketing mere relevant. Du accepterer cookies ved at bekræfte her.