NorthOrganic er en webshop, hvor alt hvad du ser er udvalgt ud fra kriterier, der handler om at tage ansvar for det tøj vi sælger. Det er et ansvar for både miljø, dyr og mennesker i den forsyningskæde der i sidste ende giver dig tøj på kroppen.
Tekstilbranchen bidrager desværre gevaldigt til den globale forurening. Heldigvis er flere tøjbrands begyndt at tage ansvar, og det er fantastisk – og nødvendigt. Som forbruger kan du efterhånden finde mange produkter, der på den ene eller anden måde er mere eller mindre bæredygtige.
Vi forstår godt, at det som forbruger kan være svært at gennemskue, hvad der gør en stor forskel.
Lad os starte med at slå fast, at bæredygtig produktion af tøj ikke er en sort eller hvid verden. Man kan gøre en positiv forskel på mange måder, men man må heller ikke lade sig forblænde. For eksempel kan tøj, der er produceret af økologisk bomuld godt være fyldt med skadelige farvestoffer. Farvestofferne har ikke noget at gøre med dyrkelsen af bomuld, så varen kan godt være markedsført som et produkt af økologisk bomuld.
Hos NorthOrganic forhandler vi udelukkende tøj, der er produceret under ordentlige forhold med dokumentation i alle led af produktionen og forarbejdningen. I dyrkelsen af råmaterialet, tilblivelsen af metervaren, indfarvningen af stoffet, syningen af tøjet – og det gælder både arbejdsvilkår for alle i processen, miljøhensyn og sundhed i det endelige produkt.
Vi sætter en ære i, at fremstillingen af produkterne er med til at skubbe til den positive udvikling.
NorthOrganic er en del af den danske tekstilvirksomhed JBS Textile Group A/S, der blev etableret i 1939 og som siden har udviklet sig fra at være specialist i at producere herreundertøj til i dag at producere undertøj, strømper og andet tøj til både mænd, kvinder og børn.
Med egne fabrikker i Europa og tætte samarbejdspartnere i Fjernøsten sikres tæt kontrol med produktionen.
JBS Textile Group A/S ejer en række brands, blandt andet alle de brands du kan købe varer fra her i webshoppen. Når du køber produkter på NorthOrganic køber du altså produkter direkte fra den producerende virksomhed. Vi ved alt om tilblivelsen af produkterne, så er der noget du ønsker at vide, som du ikke allerede kan læse her på siden, så er du velkommen til at spørge.
De forskellige brands har hver sin historie og målgruppe. Nogle brands er opkøbt gennem tiden, og andre er grundlagt af JBS Textile Group A/S. Fælles for alt tøj her i webshoppen er, at ansvarlig tilgang til både miljø og mennesker er en afgørende parameter. Grundtanken med at etablere NorthOrganic er at tilbyde dig en webshop, hvor alt hvad du køber, er bæredygtigt. NorthOrganic er din adgang til viden om ansvarlig og transparent produktion, og din adgang til kvalitetsprodukter, der er bedre for både miljøet og dig, end konventionelle produkter.